Tak fordi du vil være med i en koordinationsgruppe!

OS2-fællesskabet kan kun fungere, når personer som dig vælger at deltage i frivillige arbejdsgrupper, der står for indsamling, prioritering af udviklingsønsker og vision.

 

Nu til arbejdet. Som ny i en koordinationsgruppe kan du søge hjælp her:

 

Der er et par ting, som du skal vide, inden arbejdet går i gang. Du ved allerede, at OS2 er en medlemsforening af offentlige myndigheder med et fællessekretariat, produktspecifikke sekretariatet og en bestyrelse. Derudover skal du vide, at OS2-sekretariatet er her for at støtte jer og hjælpe i gang, men på sigt skal I selv stå for at afholde møder og tage referat. Foreningen OS2 er ikke en it-leverandør, men et fællesskab om organisering – med egen governancemodel, som angiver modenheden på et produkts kode, relevant, strategi og organisering.

 

Ideelt set skal et OS2-produkt have både en styregruppe og en koordinationsgruppe. Styregruppen står for økonomistyring og at lægge en vision. Koordinationsgruppen står for indsamling af udviklingsønsker og prioritering af dem i henhold til visionen. Hvis dit produkt ikke har en styregruppe, overtager koordinationsgruppen den rolle.

 

Vi har en mailing liste for koordinationsgrupper. Kontakt Charlotte fra OS2-sekretariatet for at komme på listen på charlotte@os2.eu.

I oktober 2021 afholdt vi første workshop for koordinationsgrupper. Vi stræber imod at gøre det til en årlig begivenhed.

 

Du kan komme med dine spørgsmål på os2@os2.eu eller kigge rundt her på OS2viden.

Forfatter: Charlotte Heikendorf