Search requires javascript enabled
Search requires javascript enabled
Search requires javascript enabled
Kravet skal formuleres så det kort og præcist beskriver det krav som stilles til leverandøren. Dvs. at kravet skal falde ind i præcis én kravkategori, og ikke kunne opsplittes i flere selvstændige krav.
Formuleringen af kravteksten bør følge nedenstående opbygning
Løsningen skal understøtte fødereret adgangsstyring.
Den fælleskommunale rammearkitekturs byggeblokke for sikkerhed baserer sig på fødereret adgangsstyring, og KOMBITs støttesystemer til samme, er en konkret implementation af denne strategi.
Løsningen skal støtte op om denne strategi, ved at understøtte, at brugere oprettes og tildeles rettigheder i kommunens centrale rettighedsstyringssystem, eller ved at rettigheder tildeles via KOMBITs støttesystemer.
Løsningen må derfor ikke kræve, at brugere skal oprettes manuelt i løsningen, eller at tildelingen af rettigheder til brugere skal foregå inde i løsningen. Løsningen må dog gerne tilbyde funktionalitet til intern brugerstyring, så længe den også understøtter fødereret brugerstyring.
Løsningen skal understøtte SAML 2.0 eller WS-Federation som føderationsteknologi, da dette er kompatibelt med den brugerstyringsløsning, som kommunen anvender, samt den teknologi som KOMBITs støttesystemer anvender.
Hvis kravet ikke opfyldes, vil det introducere unødige arbejdsgange, og øge omkostningerne til brugerstyring i kommunen.